Contents
I både Lalandia i Billund og Lalandia i Rødby er omdrejningspunktet de fantastiske vandlande. Lalandia Billund har endda skandinaviens største af slagsen med masser af spændende underholdning for alle vandhunde. Der er fuld fart på i de store rutsjebaner og masser af sjov i bassinerne, som bl.a. også huser et sjovt bølgebassin.
Til de lidt mere stille og rolige stunder er der også saunaer eller boblebadene, som har en temperatur på 37-38 grader. I Billund er der et enkelt boblebad med plads til 12 personer og et kæmpestort med plads til hele 70 personer. Den ene halvdel af det store bassin ligger indendørs, mens den anden del ligger udendørs. I Rødby er der hele fire indendørs boblebade hver med plads til 8-12 personer samt et udendørs med plads til 17.
Lalandia er for alle
Der er gjort meget for at gøre Lalandia til en oplevelse for hele familien. Og derfor er der aktiviteter for alle aldersgrupper og god beskæftigelse for legebørn i alle aldre. Både Lalandia Billund og Lalandia Rødby har specielle børneområder, hvor de mindste kan boltre sig. I Billund er der et enkelt, mens du finder to i Rødby.
Udover saunaer, boblebade og vandland huser både Billund og Rødby også Monky Tonky Land, som er et stort legeland for børn i alderen 0-12 år. Monky Tonky Land indeholder masser af legeredskaber, et Lego rum, klatrestativer, boldrum og et væld af andre aktiviteter for de yngste.
Lalandia er indrettet under hensyntagen til handicappede og børnefamilier. Der er sørget for, at det er let at komme rundt med både kørestole og klapvogne. I både Billund og Rødby er der handicapvenlige feriehuse og også badeforholdene i vandlandet er indrettet med øje for f.eks. kørestolsbrugere.
Har du lejet et feriehus, kan du naturligvis tilberede og indtage dine måltider der. Men ellers er der også rig mulighed for at gøre det rundt i selve Lalandia i en pause mellem aktiviteterne. Der er stort set noget for enhver smag og både steder, hvor man hurtigt kan snuppe sig en bid mad og steder, hvor det foregår i et mere roligt og afslappet tempo.
Lalandia nyheder sæson 2012
Nyhed Billund 2012: Winter World
Årets nyhed i Lalandia Billund er Winter World, som er et vintersportsområde på 2500 m2, som huser både ski-/kælkebakke, skøjtebane, klatrevæg, Bumber Cars on Ice og Lalandia Mining. Winter World er åben året rundt og der er aktiviteter for alle aldersgrupper.
Nyheder Rødby 2012: Pipeline og Tornadoen
De store nyheder i Lalandia Rødby i 2012 er to nye vandrutsjebaner: Pipeline, som er 118,6 meter lang sender badegæsten med stor fart gennem stejle fald og sving og Tornadoen, som fra et 24 meter højt tårn sender gæsten afsted gennem hele 162,9 meter rutsjebane, som nogle steder har et fald på op til 30 grader, hvilket giver en fornemmelse af frit fald. Tornadoen er skandinaviens største overdækkede vandrutsjebane.
Det mener vi om Lalandia
Vi synes Lalandia er et super dejligt sted for familier, som kan li’ fart og aktivitet. Og det gør absolut ikke noget, hvis man samtidig er en rigtig vandhund.
Lalandia åbningstider og sæson
Både Lalandia Billund og Lalandia Rødby har åbent stort set hele året. Og da størstedelen af attraktionerne ligger indendørs, spiller det heller ingen rolle om du besøger Lalandia sommer eller vinter.
[mantra-multi]
[mantra-column width=”1/2″]
[table id=5 column_widths=”50%|50%” /]
[/mantra-column]
[mantra-column width=”1/2″]
[table id=6 column_widths=”50%|50%” /]
[/mantra-column]
[/mantra-multi]
Lalandia adresser og kontaktoplysninger
[mantra-multi]
[mantra-column width=”1/2″]
Lalandia Billund:
Adresse: Ellehammers Allé 3, 7190 Billund
Telefon:
Booking 54 61 05 00
Servicecenter 76 14 94 70
Sport & Bowling 76 14 94 76
Aquadome 76 14 94 00
Restauranterne 76 14 94 25
Administration 76 14 94 00
Lalandia Rødby:
Adresse: Lalandia Centret 1, 4970 Rødby
Telefon:
Booking 54 61 05 00
Servicecenter 54 61 05 05
Sport & Bowling 54 61 05 76
Aquadome 54 61 06 27
Restaurant Ristorante Il Bambino 54 61 05 99
Restaurant Bone’s 54 61 06 05
Email: lalandia@lalandia.dk
Hjemmeside: www.lalandia.dk
Facebook: http://www.facebook.com/Lalandia
[/mantra-column]
[mantra-column width=”1/2″]
[/mantra-column]
[/mantra-multi]
Lalandia yderligere oplysninger
Mad og drikke
Lalandia Billund: Lalandia i Billund huser adskillige spisesteder, med noget for enhver smag. Der er både indendørs og udendørs steder, hvor man kan indtage sine forfriskninger og slappe lidt af mellem aktiviteterne.
Lalandia Rødby: Her er spisefacilitetrne koncentreret om et enkelt sted, “Oasen”, hvor der er rigeligt for både store og små at vælge imellem. Maden indtages i dejlige palme omgivelser med udsigt over en stor del af vandland.
Bemærk: Det er ikke tilladt selv at medbringe mad og drikkevarer.
Overnatningsmuligheder
Både i Lalandia Billund og Lalandia Rødby er der mulighed for at leje flere forskellige typer feriehuse med plads fra 3 til 8 personer. Husene ligger direkte i forbindelse med Lalandia begge steder. Husene er udstyret med barneseng og barnestol, tv og internet adgang*. Desuden er der faciliteter til madlavning.
*) Der betales separat tillæg for internet adgang i Billund.
Medbragte kæledyr
Der må medbringes op til to hunde pr. feriehus. Der betales et rengøringstillæg. Hundene må ikke medbringes i forlystelser eller spisesteder.
Rygning
Rygning er forbudt på alle indendørs restauranter og spisesteder. Nogle steder er rygning udendørs heller ikke tilladt. Hold øje med skiltningen.
Barnevogne og klapvogne
Disse må gerne medbringes i parken, men ikke på restauranterne pga. plads- og kapacitetsforhold.
Lalandia historie & facts
Lalandia i Rødby er den ældste af de to Lalandia feriecentre. Det er opført i årene 1986-88 og åbnede første gang for besøgende i 1988. Lalandia Rødby er løbende blevet udvidet, så det idag fremstår som et komplet feriecenter med både overnatnings- og indkøbsmuligheder samt et væld af aktiviteter. I 2009 kom der så endnu et Lalandia feriecenter, da dørene blev åbnet i Billund.