Odense Zoo

Odense Zoo Giraffer

Foto: Odense Zoo

I Odense Zoo finder du et bredt udvalg af dyr fra det meste af verden. Der er alt fra fisk, fugle og insekter til krybdyr og pader samt meget andet. Der er dyr fra både Afrika, Asien, Europa samt Nord- og Sydamerika.

Haven har åbent året rundt. Og der er således rig mulighed for at følge dyrelivet på nær hold og se hvordan det udvikler og ændrer sig i takt med årstidernes skiften.

Odense Zoo har undergået mange forandringer og udvidelser siden den oprindelige start i 1930. Og den er i dag så stor, at man knap kan nå at få det hele med på en enkelt dag. Så det er en god idé, at afsætte rigeligt med tid til besøget i dyrehaven. Evt. kan man planlægge turen rundt lidt mere i detaljer, så man når at få set alt det, man gerne vil.


Odense Zoo er for hele familien og udover alle dyrene er der også en skøn legeplads til børnene, når der er behov for et afbræk i rundturen. Alt imens kan forældrene finde hvile på en af de mange bænke, som findes i haven.

Der kan være enkelte steder i Odense Zoo, hvor det kan være svært at komme frem med barnevogn eller kørestol. Men generelt er der gjort meget for, at haven skal være tilgængelig for alle.

Odense Zoo byder på mange spændende oplevelser. Her i blandt dyreparkens ældste dyr, som er den store 226 kg tunge han kæmpeskildpadde, født i 1959. Derudover kan også opleves Europas største fuglevoliére, med masser af spændende og farverige fugle.

 

Sejl til Odense Zoo

Hvis du tager en tur med en af Odense Aafart’s turbåde, kan du blive sejlet fra “Munke Mose” til dit besøg i Odense Zoo. Undervejs får du et godt indblik i det dejlige landskab i området. Vær dog opmærksom på, at bådene ikke stopper og tager passagerer med på tilbagevejen. Så her må du evt. klare dig med bus.

 

Fodring af dyrene


Det er ikke tilladt at fodre dyrene i Odense Zoo på egen hånd. Men der er rig mulighed for at overvære fodring af dyrene. Det meste af dagen er det nemlig muligt at følge med, når dyrene får deres mad. Tjek dagsprogrammet når du ankommer, og se hvornår de forskellige fodringer foregår. Men kan du alligevel godt tænke dig selv at være med til dyrefodringen, er det faktisk også muligt. Op til 25 personer pr. dag kan nemlig få lov at deltage i fodringen af girafferne. Det koster kr. 60,- (2012 pris) pr. person at deltage.

 

Overnatning i Odense Zoo

Odense Zoo Tigerunger
Foto: Odense ZOO/ Ard Jongsma

For skolebørn er der mulighed for at få sig en helt speciel oplevelse i Odense Zoo. “Kiwara Camp”, som er det afrikanske område, giver nemlig børnene mulighed for en uforglemmelig oplevelse i form af en overnatning på savannen. Opholdet kombineres med både leg og rundvisning i haven og en godnathistorie inden sengetid. Om morgenen serveres morgenmad og der er mulighed for at fortsætte dagen i Zoo på egen hånd.

 

Arrangementer i Odense Zoo

Udover dyrefodring og overnatning på savannen, er der mange andre muligheder for at afholde arrangementer i Odense Zoo. Der kan både lejes lokaler til afholdelse af fester eller møder. Der kan arrangeres rundvisninger eller holdes børnefødselsdage. Og så er det også muligt at blive dyrepasser for en dag eller afholde et team building kursus. Det er sågar muligt at leje Zoo for en aften.

 

Odense Zoo åbningstider og sæson

[mantra-multi] [mantra-column width=”1/2″]

Odense Zoo har åbent året rundt. Så der er rig mulighed for et eller flere besøg i dyreparken uanset årstiden.

[/mantra-column]

[mantra-column width=”1/2″]

[table id=9 column_widths=”50%|50% /]

[/mantra-column]

[/mantra-multi]

 

Odense Zoo adresse og kontaktoplysninger

 

[mantra-multi]

[mantra-column width=”1/2″]

Her finder du Odense Zoo:

Adresse: Sdr. Boulevard 306, 5000 Odense C
Telefon: 66 11 13 60
Email: odensezoo@odensezoo.dk
Hjemmeside: www.odensezoo.dk
Facebook: http://www.facebook.com/OdenseZOO
Twitter: http://twitter.com/odensezoo

[/mantra-column]

[mantra-column width=”1/2″]


Vis stort kort

[/mantra-column]

[/mantra-multi]

Odense Zoo yderligere oplysninger

Mad og drikke

Medbragt mad og drikkevarer kan nydes rundt omkring i haven ved de opstillede borde og bænke. Herudover byder Odense Zoo på et stort udvalg af madvarer på spisesteder rundt om i parken.

Overnatningsmuligheder

Odense Zoo tilbyder overnatning i “Kiwara Camp” for skoleelever. Men herudover henvises til de omkringliggende muligheder i Odense og omegn.

Medbragte kæledyr

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i Odense Zoo.

Rygning

Odense Zoo har tre rygeområder. Hold øje med skiltningen. Herudover er rygning forbudt i haven.

Barnevogne og klapvogne

Du må gerne selv medbringe barne- og klapvogne i dyrehaven. Det er også muligt at leje trækvogne til kr. 35,- (2012 pris).

 

Odense Zoo historie & facts

Odense Zoo åbnede dørene for publikum for første gang i 1930. Og dengang rummede dyrehaven to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr og et par marsvin. Det var Christian Jensen, der stod bag åbningen i 1930. Sidenhen er det gået stærkt og dyrehaven har fået stadig mere plads og udvidet udbudet af dyr og faciliteter.

 


* Der tages forbehold for fejl og ændringer i de anførte oplysninger. Ved tvivl bør oplysningerne kontrolleres hos attraktionens officielle hjemmeside.

 

Disclaimer
Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *